Blog Image

Bispebjerg Bakkes Beboerblog

Velkommen til ...

Bispebjerg Bakkes Beboerblog. Her er opslag fra Beboerrepræsentationen, Inspektøren, udvalg m.m.

Indkomne eventuel-punkter til generalforsamlingen 2023

Beboerrepræsentationen Posted on 2023-08-28 19:53:44

Bestyrelsen har modtaget følgende forslag til den kommende generalforsamlingens eventuelt-punkt fra Karen Mette, 18 A, st. tv. :

  • En drøftelse omkring balancen mellem “levet liv”, hensyn til arkitekturen og andre beboer.
  • Vedligholdelsesniveauet af lejlighederne og udendørsarealer – hvad er rimeligt? Og hvad kan vi som lejere forvente af tidshorisont ved udbedring af mangler og skader.

Vi ser frem til at se mange til generalforsamlingen.

Mange hilsener
Bestyrelsen



Indkomne forslag til generalforsamlingen 2023

Beboerrepræsentationen Posted on 2023-08-27 13:28:01

Bestyrelsen har modtaget følgende forslag til den kommende generalforsamlingens punkt 8, Behandling af indkomne forslag:

Forslag 1: Udvidelse af terrasserne i stueetagen

Forslagsstiller: Laura, 26 D st. tv.

Jeg vil gerne komme med et forslag om at udvide terrasserne i stueetagen. De er en anelse for små, og med et lille trin ned er der ikke mange opbevaring/indretningsmuligheder (især også fordi man ikke må opbevare ting på græsset)

Synes kun det er fair, at at terrassen bliver udvidet en smule, da det også er det mindste lejligheder.

Håber det bliver vedtaget 🙂

Forslag 2: Forslag til ny husorden

Forslagsstiller Elisabeth, 18 M, 1. th.

Forslag 3: Nyt (brugt) hønsehus, nyt sted

Forslagsstiller Ronja, 18 H, st. th.

Kære beboere

Hønselauget vil gerne bede generalforsamlingen tage stilling til følgende:

  1. At vi kan få lov til at bygge en nyt (brugt) hønsehus på græsset i lysningen i “bunden” af vildnisset (se vedhæftede fotos). Huset ville stå helt i bunden af dette område, så der stadig er plads til borde-bænkesæt. Vi ville naturligvis rive det gamle hønsehus ned, og rydde pænt op efter det.
  2. At vi kan få tildelt 4000 kr fra BBR til at købe et nyt (brugt) hønsehus med en større hønsegård. Vi ville, i hønselauget, selv sørge for resterende egenbetaling ifb. nyt hønsehus, og sørge for at købe et hyggeligt og pænt hus.

Begrundelse:
Formålet med begge dele er at give hønsene et bedre liv med mere lys og luft. Det nuværende hus er meget slidt og i dårlig kvalitet. Som det er nu, står hønsenes hus i skygge hele dage om sommeren, og desuden har hønsene ikke meget plads at leve på. Grundet ræven, kan hønsene nemlig kun være ude af hønsehus og -gård under opsyn, og det bliver til ca en time om dagen. Og vi kan vi ikke udbygge den nuværende hønsegård, fordi det kræver at vi graver ca 60 cm ned i jorden og lægger hønsenet som skal sikre mod ræven, og det kan vi ikke det nuværende sted pga. rødder fra træerne omkring huset.

Vh.
Hønselauget

Inger, Alice, Petter, Bianka, Anne, Andy og Ronja

Evt spørgsmål inden generalforsamlingen kan rettes til Ronja, 18 H, st. th., tlf 26250507

Forslag 4: Nyt gyngestativ

Forslagsstiller Karsten

Nyt gyngestativ opstilles i Vildnisset.

Vi ser frem til at se mange til generalforsamlingen.

Mange hilsener
Bestyrelsen



Indkaldelse til generalforsamling 2023

Beboerrepræsentationen Posted on 2023-07-24 14:26:06

Generalforsamling Bispebjerg Bakke Beboerforening 2023

Indkaldelse til ordinær generalforsamling for Bispebjerg Bakke Boligforening – onsdag den 6. september 2023 kl. 19:00 på første sal i Kulturhuset Bisepbjerg Bakke 6.

Der er fællesspisning fra kl. 18:00 – 19:00.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Årsberetning fra Beboerrepræsentationen
  4. Udlejer / Ørni har ordet – (udlejer: Bispebjerg Bakke I/S)
  5. Forslag til arrangementer for 2023/24
  6. Forelæggelse af revideret regnskab
  7. Fastlæggelse af kontingent
  8. Behandling af indkomne forslag *)
  9. Valg til beboerrepræsentationen
  10. Valg af web-master
  11. Valg af revisor
  12. Evt. nedsættelse af udvalg til afholdelse af beboer-sommerfest, loppemarked og andre beboerinvolverende aktiviteter.

*) Indkomne forslag bedes sendt til beboerrepræsentationen senest onsdag den 23. august. Forslagne vil efterfølgende blive publiceret på bispebjergbakke.net.


Beboerrepræsentationen (Karen Mette Fogh Poulsen 60630185/Karsten Fey Kristiansen 21830769) ser frem til en god og hyggelig aften med håb om, at mange har mulighed for at deltage i arrangementet.

Fuldmagt til Generalforsamling

Bispebjerg Bakke Beboerforening 6/9 – 2023

Undertegnede (navn):

Adresse / Lejemål:

Giver hermed fuldmagt til (navn):

Adresse / Lejemål:

Bispebjerg den    /      – 2023

_____________________________________________

              Underskrift fuldmagtsgiver



Bakkens loppemarked søndag 20. august 2023

Beboerrepræsentationen Posted on 2023-06-28 01:22:48

Så er det snart tid til årets hyggeligste dag: Bakkens loppemarked!

Det foregår søndag 20. august kl. 10-16 på plænen ved legepladsen.

Kom og køb naboernes lopper! Der er hoppeborg, gratis øl og sodavand, gratis slushice og popcorn, samt mulighed for at grille sit eget medbragte kød og tilbehør.

Beboerrepræsentationen står for lidt ketchup og tilbehør. Inviter venner og familie til en hyggelig dag i solen. Ved heldagsregn aflyser vi. Grillen er klar kl. 12.

Vi har brug for frivillige til at give en hånd med i boderne og med at flytte grillen op. Så skriv direkte til mig. Så får du en time, hvor du skal skænke slushice eller lange popcorn over disken.

Som noget nyt søger vi også et par frivillige, som kan hjælpe med oprydning kl. 16. Så bliver vi hurtigt færdige.

Bh.
Karen Mette



Opdateret Beboermappe

Beboerrepræsentationen Posted on 2023-02-12 20:56:47

Kære alle

Vores Beboermappe er blevet opdateret:

Dokumentet er uden husorden, der afventer en godkendelse på den kommende generalforsamling.

Mange hilsener
Beboerrepræsentationen



Juletræstænding 1. advent – søn 27/11

Beboerrepræsentationen Posted on 2022-11-14 17:35:31

Kære naboer

Traditionen tro håber vi på, at rigtig mange har mulighed for fælles julehygge og deltagelse i årets juletræstænding her i vores skønne fællesskab på Bakken.

Vi tænder træet søndag den 27. november 2019, klokken 16:00, hvor vi samles ved træet på græsplænen ved legepladsen – foran 18H og synger og danser om træet – store som små. Nærmeste familie er også meget velkomne til at deltage. Der vil blive serveret gløgg og æbleskiver

Vi håber at se dig og resten af din familie

dbh BBR



Bakkens loppemarked lørdag 20. august 2022

Beboerrepræsentationen Posted on 2022-08-08 18:04:16

Så er det snart tid til årets hyggeligste dag: Bakkens loppemarked!
Det foregår lørdag 20. august kl. 10-17 på plænen ved legepladsen.

Kom og køb naboernes lopper! Der er hoppeborg, gratis øl og sodavand, gratis slushice og popcorn, samt mulighed for at grille sit eget medbragte kød og tilbehør. Beboerrepræsentationen står for lidt ketchup og tilbehør.

Inviter venner og familie til en hyggelig dag i solen. Ved heldagsregn aflyser vi. Grillen er klar kl. 12.

Vi har brug for frivillige. Der er allerede flere, som har skrevet, at de gerne vil give en hånd med i boderne. Så skriv direkte til mig. Så får du en time, hvor du skal skænke slushice eller lange popcorn over disken.

Som noget nyt søger vi også et par frivillige, som kan hjælpe med oprydning kl. 17. Så bliver vi hurtigt færdige. Så stort karma-skud ud til dem, der melder sig.



Referat generalforsamling 2022

Beboerrepræsentationen Posted on 2022-06-04 09:38:35
Bispebjerg Bakke
Linoleumssnit af Bispebjerg Bakke fra https://www.argentum.dk.

Referat for generalforsamling for Bispebjerg Bakke Boligforening afholdt tirsdag 24. maj kl 19:00 på første sal i Kulturhuset Bispebjerg Bakke 6.

Til stede: Ca. 21 beboere og Ørni. Fra bestyrelsen: Bo, som er formand, og Karsten, som er kasserer. Bente udtrådte ved årsskiftet.

1. Valg af dirigent

Bente.

2. Valg af referent

Elisabeth.

3. Årsberetning fra Beboerrepræsentationen (BBR)

Der har ikke været mange aktiviteter pga. corona, men også inden marts 2020 var der nedgang i antallet af aktiviteter, fordi der er færre og færre aktive beboere. De normale aktiviteter er loppemarked, åbning af vildnis, halloween, juletræstænding, sommerfest… (se pkt. 5).

Gode ideer til aktiviteter modtages. De største arrangementer har tidligere været loppemarked, sommerfest og juletræstænding.

Vi har fået udskiftet switches i kælderen. Nu lejer vi dem (betales til Parknet; afgiften til Parknet er steget med 30 kr. i kvartalet). Hvis man opgraderer sin router i lejligheden, kan man få hurtigere hastighed. Det kan især anbefales hvis man er mange i lejligheden der ser TV og spiller samtidig. Ørni har skrevet på websiden, hvad man skal gøre.

4. Udlejer / Ørni har ordet – (udlejer: Bispebjerg Bakke I/S)

Ladestandere

Der kommer snarest en dobbelt ladestander, sandsynligvis ved 18M. Når behovet viser sig at være større, kommer der flere. Det sker gennem firmaet Kapow; afregning sker via en app. Standerne vil kun kunne bruges af beboerne pga. app’en.

Beboer: Hvad med delebilerne? Let’s go er interesseret i at deltage når der sker nedgravning. Ørni: Ja, men så får man problemet med at alle kan komme ind udefra. Når man har fået nogle erfaringer, kan man se på mulighederne.

Bo: Der er etableret kontakt mellem Håndværkerforeningen og Let’s go.

Græsslåning

Der skal være robotter på den store plæne og bag 22A-B. Resten skal være delvist vildt og delvist slået med havetraktor af Allan og Ørni.

Beboer: Plænerne bliver slået meget ujævnt. Kan det ændres?

Ørni: Ja, så skal tiden for robotkørsel udvides.

Beboer: Hvornår slukkes robotten, i forhold til pindsvin?

Ørni: Er det ikke en myte at robotgræsslåmaskiner er farlige for pindsvin? Robotten er meget sensitiv.

Beboer: Kan robotten køre om natten?

Ørni: Nogle mener at det giver problemer med støj og er farligt for cyklister på stierne i mørke.

Beboer: På sidste års generalforsamling blev der udtrykt ønske om områder med langt højt græs. Hvad med det?
Ørni: Vi ser på hvordan det kan se ud. Gartnerne bliver ved med at komme og passe bedene.

Beboer: Har man overvejet at få en landskabsarkitekt til at komme med forslag til lidt vilde områder?

Ørni: Sidste år havde vi en landskabsarkitekt til at se på det, og da blev robotten indstillet til at lade græsset være længere.

Beboer: Hvorfor gik vi over til robotter?

Ørni: Både af hensyn til støj og fordi det forventedes at være billigere.

Cykelstativer

Der bliver installeret to dobbeltstativer ved 18K og 18B inden for 14 dage.

Hule i skoven i vildnisset

Der har været problemer med at nogen boede i en hule i skoven. Det er ikke meningen at man skal kunne slå sig ned der.

Beboer: Hvad med hullerne i hegnet?

Ørni: De vil blive repareret.

Bo: Sidste år plantede nogle beboere brombær langs hegnet, og det vil tætne hegnet. Beboer: Der kommer mange uvedkommende ind gennem hullerne.

Bo: Det sker hvert år i forsommeren. Hvis man er dernede og ser uvedkommende, kan det anbefales at ringe til politiet.

Beboer, der bor ned til vildnisset: Det er over eller gennem hegnet der trænger uvedkommende ind. Derfor en kraftig opfordring til at hegnet repareres.

Den store lejlighed i 22F

Den bliver ledig til juli, og Ørni vil arrangere en rundvisning.

Oprydning i opgange

Det er kun måtter der må være i opgangene. Snart bliver andet indsamlet og placeret i storskrald.

Beboer: Forslag om rødt tape på barnevogne i lighed med på cyklerne ved razzia.

Gamle cykler ved skralderummet

Beboer: Cyklerne ved skralderummet giver et uoverskueligt indtryk. Ørni: Ja, de vil blive samlet indtil de kan afhentes.

Beboer: Hvad med traileren på stien?

Ørni: Det er vores, den prøver vi at sætte et andet sted.

Beboer: Det bør gentages ved opslag at man ikke må smide haveaffald og urtepotter ved skralderummet.

Beboer: Kan man ikke lave et sted til haveaffald oppe i skralderumsenden så folk ikke skal gå helt ned i vildnisset?

Utætte vinduer og løbende wc’er

Meld dem til Ørni!

Vejledning til tænd og sluk for varmen efterlyses.

Der arbejdes på en ny version af beboermappen (også digitalt); en instruks vil indgå i mappen. Se pkt. 12.

Skurvognene på Bispebjerg Bakke

Det vides ikke, hvornår de forsvinder.

De fredede træer på Bispebjerg Bakke

De skygger og giver et fugtigt indeklima i nogle lejligheder! Kan man beskære dem? Ørni vil tage det op med BB I/S’s bestyrelse. Andre synes det er dejligt med skyggen. Der er også døde grene på nogle træer, især mod parken. De vil også blive skåret væk.

Tagrenderne

De skal renses, da der er vandfald fra taget i regnvejr.

Sandkassesand

Det er bestilt, og det gamle sand vil blive udskiftet.

Trafikken af biler gennem området

Kan man gøre noget for at sænke deres fart?

Ørni: Vi har nogle gummibump, som vi forhåbentlig kan få tid til at lægge ud. Bo: Vi kan selv prøve at tale med chaufførerne og gøre opmærksom på hastighedsbegrænsningen på 10 km.

5. Fremlæggelse af foreløbig arrangements-plan for 2022/23

Den er inspireret af de foregående år.

Loppemarked

Det første arrangement efter generalforsamlingen plejer at være loppemarked, som er en familiefest med hoppeborg, slushice m.m. Man kan sprede et tæppe ud og sælge eller bytte hvad man nu har. Det bør drives af brugerne, dvs. især børnefamilierne. BBR stiller med en repræsentant, som kan sige noget om hvad der plejer at ske. Der kommer et opslag på internettet.

Sommerfest

Det er mere en voksenfest med telte m.m. Igen efterlyses beboere der vil bidrage aktivt.

Holloween

Bo vil eventuelt servere græskarsuppe hvis vejret er til det.

Juletræstænding

Lørdag før 1. søndag i advent, så familierne kan have deres egne adventssøndagsarrangementer. Juletræet tændes, der synges sange, og hvis nogen vil arrangere det, serveres der gløgg og æbleskiver.

Fastelavn

Ikke et BBR-projekt, men tidligere har nogle børnefamilier søgt penge hos BBR og lavet et arrangement.

Påskeløb

Der gemmes chokoladeæg i vildnisset – igen er familierne aktive.

Åbning af vildnisset

Dette arrangement afholdes lidt uregelmæssigt, men sidste år blev der fældet og beskåret en masse. Man opfordres til at tage brombærplanter fra omkring frugttræerne og sætte dem ved hegnet. Der er ikke nogen overordnet plan, men Ørni har det overordnede ansvar for vildnisset bortset fra området fra indgangen og ned til og med trampolinen.

Generalforsamling

Afholdes i april eller maj.

6. Forelæggelse af revideret regnskab

Punktet blev behandlet efter pkt. 2. Pga. corona har der været meget lidt aktivitet. Der var aktiver for 85.000 kr. på kontoen ultimo 2021. Der var dobbelt tilførsel af beboerkontingent i 2021 fordi Håndværkerforeningen glemte at overføre kontingentet til beboerforeningen i 2020. Der kom et ekstraordinært tilskud fra Håndværkerforeningen på 5.000 kr. til loppemarkedet i 2021. Der har været udgifter bl.a. til gebyrer til banken, websiden, loppemarkedet (hoppeborg, øl osv.), juleport og velkomstblomster. Der har været indtægter for 78.000, udgifter for 19.000, dvs. der er et overskud på 58-59.000 kr. I normale år modtager foreningen ca. 36.000 kr. i beboerkontingenter. Beboerne opfordres til at komme med forslag til aktiviteter for børn og voksne.

Regnskabet blev godkendt.

7. Fastlæggelse af kontingent

Dette pkt. blev også behandlet efter pkt. 6, som altså blev behandlet efter pkt. 2. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent (ca. 22 kr. per måned), og det blev vedtaget.

8. Behandling af indkomne forslag

Mie: Efterlyser beholdere til plastikaffald på affaldsstationerne ved parkeringspladserne, enten ved udvidelse af stationerne eller ved at erstatte papircontainerne med plastikcontainere.

Ørni: Det bør kunne lade sig gøre; det aftales med renovationen at der kommer plastikbeholdere.

Nogle beboere talte for ikke at erstatte alle papirbeholdere.

Elisabeth: Foreslog – i forlængelse af sidste års generalforsamling – et skur til cykler ved siden af skralderummet ind i lunden. Det bør have overdækning og aflåsning. Hun foreslog at man kunne få en nøgle enten ved en årlig leje eller så stort et depositum at man sikrer rummet mod opbevaring af cykellig. Der skal være plads til både ladcykler og andre cykler. Der var tilslutning til at der findes en forsvarlig – tør – opbevaringsmulighed for dyre cykler, men nogle syntes at det var synd at bruge området ind i lunden.

Bo: Foreslog at lave rundspørge på intranettet.
Der blev nedsat et cykelskursudvalg med Ulla 22E, Bo og Elisabeth (tovholder).

9. Valg til beboerrepræsentationen

BBR laver arrangementer og repræsenterer alle beboere over for Håndværkerforeningen. Som eksempler på hvad BBR har opnået, nævnte Bo, at der er blevet skaffet godt 100 nye cykelparkeringspladser og sørget for switches i kælderen.

Bestyrelsen holder 2-5 møder om året.

Selv hvis man ikke vil deltage i bestyrelsen, kan man melde sig til at bidrage til arrangementer.

Skriv gerne til Bo (bo.stampe@gmail.com). Eneste krav for at indgå i bestyrelsen er at man kan skrive og læse dansk. Karen Mette (18A, st. tv.) vil gerne deltage i bestyrelsens arbejde.

Beboer: Det er vanskeligt at få kommunikeret til alle. Dejligt hvis der kun var en platform.

Bo: Ikke alle er på Facebook, men alle kan kommunikere på bloggen på intranettet; de kan bede om skriveadgang hos webmasteren på selve bloggen. Man kan indstille bloggen til at give besked på mail når der er nyt på bloggen.

Ørni bedes tilføje til opslaget om opgangsoprydning en opfordring til, at man tilmelder sig bloggen. Bente orienterer om den, når hun kommer med blomster til nye beboere.

10. Valg af web-master

Rune har efter generalforsamlingen givet tilsagn om at fortsætte.

11. Valg af revisor

Elisabeth blev genvalgt.

12. Evt.

Nedsættelse af udvalg til afholdelse af beboer-sommerfest, loppemarked og andre beboerinvolverende aktiviteter. Her opfordres man til at melde sig til Bo.

Beboermappeudvalg

Der blev nedsat et udvalg til at lave beboermappen i stand. Den nuværende er stærkt mangelfuld, ikke-eksisterende eller stærkt forældet i mange lejligheder. Følgende meldte sig: Kirsten 26A, st. th., Anja 18D, 2., th., Bente og Elisabeth 18M, 1.th. (tovholder).
Ørni beder Håndværkerforeningen vedligeholde mappen fremover når der kommer nye ting til.

Vinduespudsning

Kunne man have tre uger om året hvor man kunne kontakte et firma? Det bedste er at opgangene finder en fælles løsning, så der ikke kommer vand på de nederste vinduer ovenfra når de nederste lige er blevet pudset.

Hent referat som PDF.



« ForrigeNæste »