Blog Image

Bispebjerg Bakkes Beboerblog

Velkommen til ...

Bispebjerg Bakkes Beboerblog. Her er opslag fra Beboerrepræsentationen, Inspektøren, udvalg m.m.

Lersø Skybrudsprojekt

Beboerne Posted on 2020-12-11 21:40:08

Jeg vedlægger her referat fra et møde den 2. december 2020 i en følgegruppe om Lersø Skybrudsprojekt og en kunstgræsbane:

På kommunens budget for 2021 er der afsat 0,2 mio. kr. til at belyse mulighederne for at konvertere en græsplæne til en 11-mands kunstgræsbane i Lersøparken. Projektet vil blive sendt i høring.

Det fremgår, at: “Da der ingen infill er, vil der ingen spredning være af gummigranulat”. Der indgår også lysmaster i ansøgningen til Fredningsnævnet. Det fremgår også, at:” Selv om typer af kunstgræs er forbedret, så vil der stadig være plastik, som havner de forkerte steder”.

Jeg kan tilføje, at EU er i gang med at skærpe kravene til polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er) i granulat og flis som fyld i kunstgræsbaner eller i løs form på legepladser og til sports anvendelser.

Lone Larsen



Nye måder til 60plus-samvær

Beboerne Posted on 2020-11-13 07:29:14

Kære alle 60plussere

Vi i ” Initiativgruppen” har været samlet til et lille møde. Vi er meget kede af, at vi har måttet aflyse vores planlagte fællesspisning i november måned.

Derfor har vi lagt vores hoveder i blød for at finde på mulige alternativer.

Vi har besluttet at opstarte og afprøve følgende 3 aktiviteter for dog at
kunne mødes i mindre grupper på kryds og tværs:

  • Gåture rundt i Lersøparken. Ca. 1 gang pr måned, en onsdag eller torsdag formiddag kl 10. Uden tilmelding.
  • Kaffeslabberas i små grupper hos hinanden på skift. Der aftales en eller to datoer og der vil ske fordeling i grupperne ved lodtrækning. Med tilmelding.
  • Besøg på Biblioteket på Rentemestervej til Læseklub for Seniorer. Datoer aftales fra gang til gang, men det foregår altid onsdag eftermiddage.


Meld meget gerne tilbage til Bente, hvis I er interesserede til at deltage i en, eller flere af disse nye tiltag.

Mange hilsner fra INITIATIVGRUPPEN
Bente



Genbrug er guld

Beboerne Posted on 2020-10-29 07:58:05

Ørni og Allan har før weekenden hængt en seddel op i storskraldsrummet, hvor de beder om, at man om muligt ikke stiller møbler og lign., men i stedet bruger de 5 minutter ekstra det tager at køre det på nærmeste genbrugsstation. Alligevel er rummet mere proppet end jeg længe har set det med møbler, madrasser mv. søndag aften. Tit står der møbler og andet, der ikke fejler noget. Brugbare ting, som andre kunne få gavn og glæde af, hvis de blev kørt på en genbrugsstation.

Ofte er der også smidt pap, plastik, jern og tøj ud i containerne, der står lige inden for døren. Jeg ved at Ørni og Allan jævnligt bruger tid på at sortere det fra, der burde være smidt i andre containere. Hvorfor ikke bruge de 2 minutter, det tager at sortere affaldet i de rigtige containere. De står jo i sammen rum. Bortset fra containeren til tøj, den står tre minutter væk på Lersø Park Alle. Det er ikke Ørni og Allans job at rydde op efter os.

Og nu vi er ved det, kan vi så ikke også blive bedre til at bruge byttereolen til det, den skal bruges til. Jeg ser en tendens til, at der oftere bliver stillet ting, som er i stykker eller blot skulle være smidt ud, såsom smadret service, tomme syltetøjsglas, madvarer mv. Jeg er stor tilhænger af en byttereol, men her bør kun sættes ting, som IKKE er i stykker. Jeg beklager det sure opstød, her mandag morgen. Men vi må kunne gøre det bedre ?



60plus-fællesspisning 19. november 2020 aflyst

Beboerne Posted on 2020-10-25 08:43:00

Kære alle 60plussere

Vi er rigtig kede af det i Initiativgruppen, at vi desværre er nødt til at AFLYSE fællesspisningen den 19. november 2020, grundet de seneste stramninger af regler for størrelser på forsamlinger.

Vi er rigtig kede af det, da vi jo også måtte aflyse i maj måned i år.

Men vi vender STÆRKT tilbage i 2021, hvor vi vil forsøge med en
fællesspisning i maj måned.

På det seneste er der tilflyttet flere 60plussere til vores bebyggelse. I bydes alle hjerteligt velkomne ?

Vi sender de varmeste hilsner til jer alle og håber, at I alle kan holde
jer raske.

Marianne V, Marianne I, Hanne S, Aase F og Bente H ❤



Albert fest

Beboerne Posted on 2020-08-24 20:50:14

Lørdag 19. september holder vi familiefest Vildnisset. Vi benytter alle borde bænke, griller og tænder bål.

Kh. Tine



Årets Familiedag – Bispebjerg Bakkes Loppemarked

Beboerne Posted on 2020-08-01 13:32:51

Kære naboer

Vi skal hygge og have det sjovt sammen 22. august 2020 fra klokken 11 på plænen ved legepladsen.

Invitation: https://docs.google.com/document/d/19HoFt2CK3Q_tU9jJBnrHYlgbmCgVb8zxcIjAI1PEx5I/edit

De bedste hilsner
Bente, Vibeke, Karsten og Bo



Børne-nytte-haver

Beboerne Posted on 2020-05-13 08:03:04

Kære børn på Bispebjerg Bakke

Vi forventer at starte op for børne-nytte-haverne lige så snart, vi må (forsamligsforbuddet hæves). Vi håber, det kan ske i starten af Juni måned.

Har du lyst til at være med i år – så skriv dig på denne liste, så vi ved ca. hvor mange paller og jord vi skal bruge. https://forms.gle/YQs8ofTTtqYpXoQ5A

Du kan læse mere om Børne-nytte-haverne her: https://blog.bispebjergbakke.net/2019/04/06/borne-nytte-haver-24/



Nabo-hjælp – fællesskab i Vildnisset

Beboerne Posted on 2020-04-25 17:28:08

Kære naboer

Vi oplever igen, at udefrakommende benytter Vildnisset og udøver hærværk. Det er yderligere problematisk i år pga. Corona-situationen.

For at kunne bebeholde vildnisset i nuværende form som lege- og rekreativt område, er det nødvendigt med en fælles nabo-indsats.

Vi opfordrer derfor alle voksne beboere til at hjælpe med til at værne om vores vildnis og sikre plads til ejendommens beboere inden for forsamlingsrestriktionerne (pt. max 10 Pers).

Konkret gøres dette ved, at vi alle hjælper hinanden med at bortvise udefrakommende. Ønsker personerne ikke at rette sig efter henstillingen, har politiet ved tidligere lejligheder velvilligt sendt en patruljevogn, som har fjernet de pågældende.

Alle forældre bedes i øvrigt sikre, at børn anvender vildnisset forsvarligt.

For trampolinerne gælder:
Private trampoliner – al brug på eget ansvar.
– må kun benyttes uden fodtøj
– ingen boldspil eller lignende
– max belastning overholdes
– ved kø – skifte efter 5 minutters hop

Af hensyn til skader opfordres desuden til:
– voksenopsyn
– at der hoppes enkeltvist
– at undgå saltomortale

Har du erfaring med bekæmpelse af hærværk, hashsalg, indbrud eller ubudne gæster fra fx arbejde eller tidligere beboelse, hører vi rigtig gerne fra dig på br@bispebjergbakke.net

Forårshilsner fra BBR



« ForrigeNæste »