Blog Image

Bispebjerg Bakkes Beboerblog

Velkommen til ...

Bispebjerg Bakkes Beboerblog. Her er opslag fra Beboerrepræsentationen, Inspektøren, udvalg m.m.

Generalforsamling – forventes udskudt til 26. maj 2020

Beboerne, Beboerrepræsentationen Posted on 2020-03-22 17:36:56

Kære naboer

Vi forventer at dette års generalforsamling vil blive udskudt til 26. maj 2020. Endelig bekræftelse af dato vil blive publiceret på denne hjemmeside, men sæt allerede X i kalenderen.

Vi følger løbende mydighedernes anvisninger.

Dbh

BBR



Info fra Parknet

Beboerne Posted on 2020-03-09 08:59:48
Kære Bispebjerg bakke I/S Ørni Bargholz

Som du sikkert har bemærket, har der i den seneste tid været flere store udfald på Parknets netværk. Udfaldene har givet en samlet nedetid på knap 5 timer, fordelt over seks dage henholdsvis den 30. januar samt i perioden den 26. februar til 5. marts 2020, og har desværre ramt de fleste af Parknets brugere. Vores netværksafdeling har i hele perioden arbejdet hårdt sammen med leverandøren af vores tekniske udstyr og en ekstern specialist på at løse problemerne. På baggrund af denne kombinerede indsats er der nu implementeret en række tiltag for at genoprette netværkets stabilitet.


Vi har sikret netværket mod en ny type DDoS-angreb
Flere af udfaldene har været forårsaget af en ny type DDoS-angreb, som vi ikke tidligere har oplevet. DDoS-angrebene har udnyttet en sårbarhed i en bestemt type VPN-servere, som Parknet ikke benytter, men som anvendes på det globale internet. Sårbarheden har gjort det muligt at forstærke angrebet, så det er blevet meget kraftigere end tidligere set. Hvert sekund under angrebet blev Parknets netværk således ramt af mange millioner datapakker, hvilket overbelastede noget af vores centrale udstyr og gav en ustabil internetforbindelse.


Parknets systemer sikres løbende mod kendte trusler
Som alle andre internetudbydere bliver Parknet jævnligt udsat for DDoS-angreb. Da vi imidlertid har opsat en række beskyttelsesforanstaltninger mod DDoS, kan vi afværge hovedparten af disse, uden at internetforbindelsen påvirkes. Når der opdages nye typer angreb, implementerer vi tilsvarende nye foranstaltninger, som dels forebygger, at vi rammes af disse angreb fremover, og som dels minimerer angrebets effekt, hvis det alligevel sker. I denne situation har vi derfor også implementeret nye foranstaltninger, og sikret, at Parknets netværk fremover er beskyttet mod den nye angrebsform.


Løsningen på den tekniske fejl er delvist implementeret
Udover de DDoS-relaterede udfald, var der i den forgangne uge to udfald, som blev forårsaget af tekniske problemer på noget af Parknets centrale udstyr. Da fejlen blev konstateret, iværksatte vores netværksafdeling straks en række midlertidige tiltag, der fremadrettet minimerer risikoen for udfald markant. I samarbejde med producenten af udstyret er vi desuden ved at udarbejde en permanent løsning på problemet, som bliver implementeret, så snart den er testet færdig.


Enkelte brugere skal tilpasse deres VPN-forbindelse
For at beskytte Parknets netværk mod den nye type DDoS-angreb, har vi for nogen typer VPN-trafik lagt en hastighedsbegrænsning for UDP-trafik på source port 1194. Hvis man omkonfigurerer sin VPN, og i stedet anvender TCP port 443, er der dog ingen hastighedsbegrænsning.


Kontakt os gerne
Hvis du har spørgsmål til det ovenstående eller brug for yderligere info, er du velkommen til at kontakte vores brugerservice på telefon 36 90 60 00 eller brugerservice@parknet.dk mandag til fredag kl. 9-12.30 og 17-21 samt lørdag og søndag kl. 17-21.


Vi er fuldt opmærksomme på, hvor generende det er, når internettet ikke virker. Derfor beklager vi meget de gener, udfaldene har måttet medføre for dig og alle de øvrige Parknet-brugere.


Venlig hilsen,
Parknet


60plus-fællesspisning i maj 2020

Beboerne Posted on 2020-03-03 21:39:54

Kære 60plussere

Allerførst tak for de mange positive tilbagemeldinger vedr. FOLKEKØKKEN-tur. Desværre var der mange, der ikke kunne deltage. Vi var 5 personer afsted til noget dejlig mad. Kan anbefales!

Nu er vi endelig kommet ind i den første forårsmåned, som forhåbentlig snart vil give os mange solskinstimer. Det trænger vi til. Men der er heldigvis også andet at glæde sig til. Vi inviterer endnu en gang til:

FÆLLESSPISNING

TORSDAG D. 14. MAJ 2020.

Vi mødes atter i Bispebjerg Bakkes Kulturcenter, Bispebjerg Bakke 6, 1. sal. Spisningen starter kl 18 og slutter senest kl 23. Vi nyder atter en 3 retters menu fra Sannes mad ud af Huset”. Flere detaljer om menu og tilmelding følger efter påske.

HUSK AT NOTERE DATOEN I KALENDEREN!

Mange hilsner fra Initiativgruppen,
Hanne S, Aase F, Marianne I, Marianne V og Bente H.



Lørdag 23. maj 2020 – Fest for Albert i Vildnisset

Beboerne Posted on 2020-01-23 20:13:26

Kære alle,

Jeg er totalt på forkant – men 23. maj 2020 skal min store dreng Albert fejres – derfor “låner” vi vildnisset hele dagen til en privat familiefest. Vi sætter telt/pavillon op (om fredagen) benytter alle de store borde og bænke, den store grill, bålstedet og låner BBR’ fest grej om lørdagen.

Ved godt man ikke som sådan kan reservere og lægge beslag på Vildnisset, men vi kommer til at fylde lidt med fest og glade mennesker.

kh. Tine Huge 18 k ?





Vores delebilsordning på Bispebjerg Bakke – Gavekort

Beboerne Posted on 2019-12-24 13:18:24

Hej naboer
Jeg har modtaget nogle elektroniske gavekort fra Letsgo. Har du lyst at prøve delebilen så send en mail til mig på bo.stampe@gmail.com. Gavekortet er gyldigt fra jan til og med marts.  God Jul.



60plus-gruppens fællesspisning i november 2019

Beboerne Posted on 2019-10-14 19:28:48

Kære alle 60plussere

Desværre er jeg lidt sent ude med denne besked. Jeg håber derfor, at I ikke har for mange aftaler i november.

Næste spisning bliver:

TORSDAG D. 14. NOVEMBER 2019 FRA KLOKKEN 18-22.30
i BISPEBJERG KULTURCENTER, BISPEBJERG BAKKE 6, 1.SAL

Da maden i november sidste år faldt i rigtig god jord, har vi besluttet at gentage en del af succesen.

MENU
FORRET:
Lime og ingefærmarineret laks anrettet på salater og avokadocreme.

HOVEDRET:
Helstegt kalveculotte og sprængt andebryst med små tomater og peberrodssalat.
Tilbehør:
Kartoffelsalat med hasselnødder og emmentalerost.
Miksede salater med pære og valnødder.
Spinatsalat med hakkede æg og bacon.
Hjemmebagt brød og smør.

DESSERT:
Chokolademoussekager med bær og softice

Husk at medbringe egne drikkevarer, bortset fra postevand.

PRIS pr PERSON: 220,00 kr.

TILMELDING senest FREDAG d. 1. NOVEMBER kl 12.

Tilmelding sker ved at indbetale til REG.nr. 2104. KONTO nr. 5494327416 eller på MOBILPAY til 29 24 49 27. HUSK at skrive navne i kommentarfeltet.

PS: Der er ikke planlagt underholdning denne gang. Kun hyggeligt samvær og måske en fællessang.

På glædeligt gensyn og på initiativgruppen vegne
Bente Hunding



60plus-nyt

Beboerne Posted on 2019-06-27 21:21:55

Kære 60plussere

Det er nu ca. 1 1/2 måned siden, at vi havde vores seneste fællesspisning i Bispebjerg Kulturcenter. Denne gang var vi i alt 13 deltagere. 6 fra gruppen måtte desværre melde afbud.

Maden var atter i top og samværet var hyggeligt og givende. Vi blev underholdt af 5 meget dygtige unge kvinder fra Sct. Annæ Gymnasium. De forkælede os med at synge de bedste af forårets sange for os. Sikke de kunne synge!!!!!

Vi havde i pausen mellem forret og hovedret en kort drøftelse af mulige fremtidige tiltag/interessegrupper og vores fællesspisninger med eller uden kulturelle indslag. Her følger Hanne Simonsens sammendrag af drøftelsen:

Der var enighed om til næste sammenkomst at starte med et fælles “kulturelt” arrangement. Det kunne være en koncert i Grundtvigskirken, et museumsbesøg, eller besøg i en velfærdsteknologisk lejlighed o.l.

Initiativgruppen kommer med et par forslag, men alle er velkomne til at byde ind.

Vedr. etablering af “minifællesklubber”: Der var forslag om at etablere en læseklub, en sy-strikkeklub, teaterklub, motionsklub, gå-klub m.m.

Hvis 4-5 personer ønsker at deltage i en sådan miniklub, kan de henvende sig til Hanne Simonsen, der vil være behjælpelig med opstarten (telefon 29 26 69 13).

Husk, at hver af jer kan skrive til de andre på 60plus@bispebjergbakke.net med ideer eller kommentarer.

Den nuværende “initiativgruppe” fortsætter og vil offentliggøre datoen for novemberarrangementet, når sommeren går på hæld.

Rigtig god sommer til alle???

På gruppens vegne
Bente Hunding



Invitation til loppemarked 15. juni 2019

Beboerne Posted on 2019-05-08 20:46:48

Bispebjergs Loppemarked 15. juni 2019 smiley

 



« ForrigeNæste »