Blog Image

Bispebjerg Bakkes Beboerblog

Velkommen til ...

Bispebjerg Bakkes Beboerblog. Her er opslag fra Beboerrepræsentationen, Inspektøren, udvalg m.m.

Program for 60-plus-fællesspisning Mortens aften

Beboerne Posted on 2022-10-25 22:27:24

Kære alle 60 plussere!

Håber, at I nød den smukke AKVAREL, som Marianne I havde malet til appetitvækkeren til Mortens Aften arrangementet.

Hermed flere detaljer om:

FÆLLESSPISNINGEN
TORSDAG D. 10. NOVEMBER 2022 KL 18
BISPEBJERG KULTURCENTER
Bispebjerg Bakke 6, 1. sal

Vi har søgt og fået tilsagn om et tilskud på kr. 5000,00 til arrangementet fra BISPEBJERG BAKKES Beboerrepræsentation i anledning af 60 plus gruppens 5 års jubilæum.

Derfor kan Mortens Aften fællesspisningen gennemføres for KUN kr. 125,00 pr person.

AFTENENS PROGRAM

Kl. 18 – 18.30:
VELKOMST OG OPLÆG VEDR.” PROJEKT OMRÅDEFORNYELSEN BISPEBJERG BAKKE” V/ RIKKE LEQUICK LARSEN FRA KK´S TEKNIK-OG MILJØFORVALTNING.

Kl. 18.30 – 20:
FORRET: LAKSETATAR OG HOVEDRET : MORTENS AND MED TILBEHØR NYDES.

Kl. 20 – 20.30:
VI SYNGER ET PAR SANGE.

Kl. 20.30:
DESSERT: NØDDE-FRAGILITE, EFTERFULGT AF HYGGELIGT SAMVÆR TIL KL. CA. 22.

Vi har fået 21 foreløbige tilsagn om deltagelse, men der er plads til FLERE deltagere fra 60-plus gruppen.

PRIS for deltagelse er 125,00 kr pr. person, der indbetales senest d. 2. november kl. 12 ved

1) enten BANKOVERFØRSEL TIL REG. nr. 5501, konto nr. 5494327416 (husk navne i kommentarfelt)

2) eller via MOBILEPAY TIL 29 24 49 27 (husk navne i kommentarfelt)

INDBETALINGEN GÆLDER SOM TILMELDING!

HUSK SOM SÆDVANLIGT: AT MEDBRINGE EGNE DRIKKEVARER TIL FESTEN, DOG POSTEVAND UNDTAGET!

Mange hilsner med håb om stort fremmøde

På Initiativ-gruppens vegne
Bente Hunding



60-plus-fællesspisning Mortens aften 10. november 2022

Beboerne Posted on 2022-10-02 10:24:30

Fællesspisningen afholdes i Kulturhuset Bispebjerg Bakke 6 kl. 18.00-22.00.

I anledning af at 60plus gruppens 5 års jubilæum har vi ansøgt bestyrelsen om et tilskud til afholdelse af fællesspisningen.

Som datoen indikerer holder vi en Mortens aften med tre-retters menu bestående af til forret laksetatar, til hovedret Mortens and med alt tilbehør og til dessert nøddefragelité.

Vi håber, at alle 60plus’ere vil deltage og fortsat støtte ideen om to fællesspisninger om året. På grund af det omtalte tilskud reduceres prisen for deltagelse i forhold til tidligere år. Vi skønner, at prisen bliver ca. kr. 150,00 pr. person. For at kunne afslutte bestilling af mad mv. vil vi være glade for en tilbagemelding om jeres deltagelse inden den 14. oktober 2020, hvorefter vi udsender oplysning om.

Med venlig hilsen
På vegne af Initiativgruppen

(Bente, Marianne R, Marianne V, Hanne og Aase)



Bakkens loppemarked lørdag 20. august 2022

Beboerrepræsentationen Posted on 2022-08-08 18:04:16

Så er det snart tid til årets hyggeligste dag: Bakkens loppemarked!
Det foregår lørdag 20. august kl. 10-17 på plænen ved legepladsen.

Kom og køb naboernes lopper! Der er hoppeborg, gratis øl og sodavand, gratis slushice og popcorn, samt mulighed for at grille sit eget medbragte kød og tilbehør. Beboerrepræsentationen står for lidt ketchup og tilbehør.

Inviter venner og familie til en hyggelig dag i solen. Ved heldagsregn aflyser vi. Grillen er klar kl. 12.

Vi har brug for frivillige. Der er allerede flere, som har skrevet, at de gerne vil give en hånd med i boderne. Så skriv direkte til mig. Så får du en time, hvor du skal skænke slushice eller lange popcorn over disken.

Som noget nyt søger vi også et par frivillige, som kan hjælpe med oprydning kl. 17. Så bliver vi hurtigt færdige. Så stort karma-skud ud til dem, der melder sig.



Gåture for 60-plus

Beboerne Posted on 2022-06-29 22:10:07

Efter sommerferien starter gåturene igen og her er de nye datoer. Vi går
fortsat hver 14. dag skiftevis onsdag og torsdag – og mødes kl. 10 ved
vendepladsen ved storskrald.

onsdag 3. august
torsdag 18. august
onsdag 31. august
torsdag 15. september
onsdag 28. september
torsdag 13. oktober
onsdag 26. oktober
torsdag 10. november
onsdag 23. november
torsdag 8. december
onsdag 21. december

Jeg håber, vi ses og ønsker en dejlig sommer til alle.

Mange hilsner
Marianne Ritschel



Referat generalforsamling 2022

Beboerrepræsentationen Posted on 2022-06-04 09:38:35
Bispebjerg Bakke
Linoleumssnit af Bispebjerg Bakke fra https://www.argentum.dk.

Referat for generalforsamling for Bispebjerg Bakke Boligforening afholdt tirsdag 24. maj kl 19:00 på første sal i Kulturhuset Bispebjerg Bakke 6.

Til stede: Ca. 21 beboere og Ørni. Fra bestyrelsen: Bo, som er formand, og Karsten, som er kasserer. Bente udtrådte ved årsskiftet.

1. Valg af dirigent

Bente.

2. Valg af referent

Elisabeth.

3. Årsberetning fra Beboerrepræsentationen (BBR)

Der har ikke været mange aktiviteter pga. corona, men også inden marts 2020 var der nedgang i antallet af aktiviteter, fordi der er færre og færre aktive beboere. De normale aktiviteter er loppemarked, åbning af vildnis, halloween, juletræstænding, sommerfest… (se pkt. 5).

Gode ideer til aktiviteter modtages. De største arrangementer har tidligere været loppemarked, sommerfest og juletræstænding.

Vi har fået udskiftet switches i kælderen. Nu lejer vi dem (betales til Parknet; afgiften til Parknet er steget med 30 kr. i kvartalet). Hvis man opgraderer sin router i lejligheden, kan man få hurtigere hastighed. Det kan især anbefales hvis man er mange i lejligheden der ser TV og spiller samtidig. Ørni har skrevet på websiden, hvad man skal gøre.

4. Udlejer / Ørni har ordet – (udlejer: Bispebjerg Bakke I/S)

Ladestandere

Der kommer snarest en dobbelt ladestander, sandsynligvis ved 18M. Når behovet viser sig at være større, kommer der flere. Det sker gennem firmaet Kapow; afregning sker via en app. Standerne vil kun kunne bruges af beboerne pga. app’en.

Beboer: Hvad med delebilerne? Let’s go er interesseret i at deltage når der sker nedgravning. Ørni: Ja, men så får man problemet med at alle kan komme ind udefra. Når man har fået nogle erfaringer, kan man se på mulighederne.

Bo: Der er etableret kontakt mellem Håndværkerforeningen og Let’s go.

Græsslåning

Der skal være robotter på den store plæne og bag 22A-B. Resten skal være delvist vildt og delvist slået med havetraktor af Allan og Ørni.

Beboer: Plænerne bliver slået meget ujævnt. Kan det ændres?

Ørni: Ja, så skal tiden for robotkørsel udvides.

Beboer: Hvornår slukkes robotten, i forhold til pindsvin?

Ørni: Er det ikke en myte at robotgræsslåmaskiner er farlige for pindsvin? Robotten er meget sensitiv.

Beboer: Kan robotten køre om natten?

Ørni: Nogle mener at det giver problemer med støj og er farligt for cyklister på stierne i mørke.

Beboer: På sidste års generalforsamling blev der udtrykt ønske om områder med langt højt græs. Hvad med det?
Ørni: Vi ser på hvordan det kan se ud. Gartnerne bliver ved med at komme og passe bedene.

Beboer: Har man overvejet at få en landskabsarkitekt til at komme med forslag til lidt vilde områder?

Ørni: Sidste år havde vi en landskabsarkitekt til at se på det, og da blev robotten indstillet til at lade græsset være længere.

Beboer: Hvorfor gik vi over til robotter?

Ørni: Både af hensyn til støj og fordi det forventedes at være billigere.

Cykelstativer

Der bliver installeret to dobbeltstativer ved 18K og 18B inden for 14 dage.

Hule i skoven i vildnisset

Der har været problemer med at nogen boede i en hule i skoven. Det er ikke meningen at man skal kunne slå sig ned der.

Beboer: Hvad med hullerne i hegnet?

Ørni: De vil blive repareret.

Bo: Sidste år plantede nogle beboere brombær langs hegnet, og det vil tætne hegnet. Beboer: Der kommer mange uvedkommende ind gennem hullerne.

Bo: Det sker hvert år i forsommeren. Hvis man er dernede og ser uvedkommende, kan det anbefales at ringe til politiet.

Beboer, der bor ned til vildnisset: Det er over eller gennem hegnet der trænger uvedkommende ind. Derfor en kraftig opfordring til at hegnet repareres.

Den store lejlighed i 22F

Den bliver ledig til juli, og Ørni vil arrangere en rundvisning.

Oprydning i opgange

Det er kun måtter der må være i opgangene. Snart bliver andet indsamlet og placeret i storskrald.

Beboer: Forslag om rødt tape på barnevogne i lighed med på cyklerne ved razzia.

Gamle cykler ved skralderummet

Beboer: Cyklerne ved skralderummet giver et uoverskueligt indtryk. Ørni: Ja, de vil blive samlet indtil de kan afhentes.

Beboer: Hvad med traileren på stien?

Ørni: Det er vores, den prøver vi at sætte et andet sted.

Beboer: Det bør gentages ved opslag at man ikke må smide haveaffald og urtepotter ved skralderummet.

Beboer: Kan man ikke lave et sted til haveaffald oppe i skralderumsenden så folk ikke skal gå helt ned i vildnisset?

Utætte vinduer og løbende wc’er

Meld dem til Ørni!

Vejledning til tænd og sluk for varmen efterlyses.

Der arbejdes på en ny version af beboermappen (også digitalt); en instruks vil indgå i mappen. Se pkt. 12.

Skurvognene på Bispebjerg Bakke

Det vides ikke, hvornår de forsvinder.

De fredede træer på Bispebjerg Bakke

De skygger og giver et fugtigt indeklima i nogle lejligheder! Kan man beskære dem? Ørni vil tage det op med BB I/S’s bestyrelse. Andre synes det er dejligt med skyggen. Der er også døde grene på nogle træer, især mod parken. De vil også blive skåret væk.

Tagrenderne

De skal renses, da der er vandfald fra taget i regnvejr.

Sandkassesand

Det er bestilt, og det gamle sand vil blive udskiftet.

Trafikken af biler gennem området

Kan man gøre noget for at sænke deres fart?

Ørni: Vi har nogle gummibump, som vi forhåbentlig kan få tid til at lægge ud. Bo: Vi kan selv prøve at tale med chaufførerne og gøre opmærksom på hastighedsbegrænsningen på 10 km.

5. Fremlæggelse af foreløbig arrangements-plan for 2022/23

Den er inspireret af de foregående år.

Loppemarked

Det første arrangement efter generalforsamlingen plejer at være loppemarked, som er en familiefest med hoppeborg, slushice m.m. Man kan sprede et tæppe ud og sælge eller bytte hvad man nu har. Det bør drives af brugerne, dvs. især børnefamilierne. BBR stiller med en repræsentant, som kan sige noget om hvad der plejer at ske. Der kommer et opslag på internettet.

Sommerfest

Det er mere en voksenfest med telte m.m. Igen efterlyses beboere der vil bidrage aktivt.

Holloween

Bo vil eventuelt servere græskarsuppe hvis vejret er til det.

Juletræstænding

Lørdag før 1. søndag i advent, så familierne kan have deres egne adventssøndagsarrangementer. Juletræet tændes, der synges sange, og hvis nogen vil arrangere det, serveres der gløgg og æbleskiver.

Fastelavn

Ikke et BBR-projekt, men tidligere har nogle børnefamilier søgt penge hos BBR og lavet et arrangement.

Påskeløb

Der gemmes chokoladeæg i vildnisset – igen er familierne aktive.

Åbning af vildnisset

Dette arrangement afholdes lidt uregelmæssigt, men sidste år blev der fældet og beskåret en masse. Man opfordres til at tage brombærplanter fra omkring frugttræerne og sætte dem ved hegnet. Der er ikke nogen overordnet plan, men Ørni har det overordnede ansvar for vildnisset bortset fra området fra indgangen og ned til og med trampolinen.

Generalforsamling

Afholdes i april eller maj.

6. Forelæggelse af revideret regnskab

Punktet blev behandlet efter pkt. 2. Pga. corona har der været meget lidt aktivitet. Der var aktiver for 85.000 kr. på kontoen ultimo 2021. Der var dobbelt tilførsel af beboerkontingent i 2021 fordi Håndværkerforeningen glemte at overføre kontingentet til beboerforeningen i 2020. Der kom et ekstraordinært tilskud fra Håndværkerforeningen på 5.000 kr. til loppemarkedet i 2021. Der har været udgifter bl.a. til gebyrer til banken, websiden, loppemarkedet (hoppeborg, øl osv.), juleport og velkomstblomster. Der har været indtægter for 78.000, udgifter for 19.000, dvs. der er et overskud på 58-59.000 kr. I normale år modtager foreningen ca. 36.000 kr. i beboerkontingenter. Beboerne opfordres til at komme med forslag til aktiviteter for børn og voksne.

Regnskabet blev godkendt.

7. Fastlæggelse af kontingent

Dette pkt. blev også behandlet efter pkt. 6, som altså blev behandlet efter pkt. 2. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent (ca. 22 kr. per måned), og det blev vedtaget.

8. Behandling af indkomne forslag

Mie: Efterlyser beholdere til plastikaffald på affaldsstationerne ved parkeringspladserne, enten ved udvidelse af stationerne eller ved at erstatte papircontainerne med plastikcontainere.

Ørni: Det bør kunne lade sig gøre; det aftales med renovationen at der kommer plastikbeholdere.

Nogle beboere talte for ikke at erstatte alle papirbeholdere.

Elisabeth: Foreslog – i forlængelse af sidste års generalforsamling – et skur til cykler ved siden af skralderummet ind i lunden. Det bør have overdækning og aflåsning. Hun foreslog at man kunne få en nøgle enten ved en årlig leje eller så stort et depositum at man sikrer rummet mod opbevaring af cykellig. Der skal være plads til både ladcykler og andre cykler. Der var tilslutning til at der findes en forsvarlig – tør – opbevaringsmulighed for dyre cykler, men nogle syntes at det var synd at bruge området ind i lunden.

Bo: Foreslog at lave rundspørge på intranettet.
Der blev nedsat et cykelskursudvalg med Ulla 22E, Bo og Elisabeth (tovholder).

9. Valg til beboerrepræsentationen

BBR laver arrangementer og repræsenterer alle beboere over for Håndværkerforeningen. Som eksempler på hvad BBR har opnået, nævnte Bo, at der er blevet skaffet godt 100 nye cykelparkeringspladser og sørget for switches i kælderen.

Bestyrelsen holder 2-5 møder om året.

Selv hvis man ikke vil deltage i bestyrelsen, kan man melde sig til at bidrage til arrangementer.

Skriv gerne til Bo (bo.stampe@gmail.com). Eneste krav for at indgå i bestyrelsen er at man kan skrive og læse dansk. Karen Mette (18A, st. tv.) vil gerne deltage i bestyrelsens arbejde.

Beboer: Det er vanskeligt at få kommunikeret til alle. Dejligt hvis der kun var en platform.

Bo: Ikke alle er på Facebook, men alle kan kommunikere på bloggen på intranettet; de kan bede om skriveadgang hos webmasteren på selve bloggen. Man kan indstille bloggen til at give besked på mail når der er nyt på bloggen.

Ørni bedes tilføje til opslaget om opgangsoprydning en opfordring til, at man tilmelder sig bloggen. Bente orienterer om den, når hun kommer med blomster til nye beboere.

10. Valg af web-master

Rune har efter generalforsamlingen givet tilsagn om at fortsætte.

11. Valg af revisor

Elisabeth blev genvalgt.

12. Evt.

Nedsættelse af udvalg til afholdelse af beboer-sommerfest, loppemarked og andre beboerinvolverende aktiviteter. Her opfordres man til at melde sig til Bo.

Beboermappeudvalg

Der blev nedsat et udvalg til at lave beboermappen i stand. Den nuværende er stærkt mangelfuld, ikke-eksisterende eller stærkt forældet i mange lejligheder. Følgende meldte sig: Kirsten 26A, st. th., Anja 18D, 2., th., Bente og Elisabeth 18M, 1.th. (tovholder).
Ørni beder Håndværkerforeningen vedligeholde mappen fremover når der kommer nye ting til.

Vinduespudsning

Kunne man have tre uger om året hvor man kunne kontakte et firma? Det bedste er at opgangene finder en fælles løsning, så der ikke kommer vand på de nederste vinduer ovenfra når de nederste lige er blevet pudset.

Hent referat som PDF.



Indkaldelse til generalforsamling 2022

Beboerrepræsentationen Posted on 2022-05-09 22:36:00

Generalforsamling Bispebjerg Bakke Beboerforening 2022

Indkaldelse til ordinær Generalforsamling for Bispebjerg Bakke Boligforening – tirsdag 24/5 kl 19:00 på første sal i Kulturhuset Bispebjerg Bakke 6.

Vi planlægger med vores traditionsrige fællesspisning fra kl 18:00 – 19:00.

DAGSORDEN:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Årsberetning fra Beboerrepræsentationen
  4. Udlejer / Ørni har ordet – (udlejer: Bispebjerg Bakke I/S)
  5. Fremlæggelse af foreløbig arrangements-plan for 2022/23
  6. Forelæggelse af revideret regnskab
  7. Fastlæggelse af kontingent
  8. Behandling af indkomne forslag *
  9. Valg til beboerrepræsentationen
  10. Valg af web-master
  11. Valg af revisor
  12. Evt. nedsættelse af udvalg til afholdelse af beboer-sommerfest, loppemarked og andre beboerinvolverende aktiviteter.

*Indkomne forslag bedes sendt til beboerrepræsentationen på br@bispebjergbakke.net senest tirsdag 17/5.

Forslagne vil efterfølgende blive publiceret her: https://docs.google.com/document/d/18xwbgan-XxMT5O6KJPOdzFsSKbadfHs3zpuAJLEgYtQ/edit

Bestyrelsen ser frem til en god og hyggelig aften med håb om at mange har mulighed for at deltage i arrangementet.

.

.

Fuldmagt til Generalforsamling

Bispebjerg Bakke Beboerforening 24/5 – 2022

Undertegnede (navn):

Adresse / Lejemål:

Giver hermed fuldmagt til (navn):

Adresse / Lejemål:

Bispebjerg den    /      – 2022

_____________________________________________

              Underskrift fuldmagtsgiver



60-plus-forårsfællesspisning i juni 2022

Beboerne Posted on 2022-05-08 09:39:45

Kære alle 60 plussere på Bispebjerg Bakke

Som lovet i mail i begyndelsen af april måned 2022, kommer her nyt vedr:

FÆLLESSPISNING TORSDAG D. 2. JUNI 2022 KL 18.

FÆLLESSPISNINGEN foregår i BISPEBJERG BAKKES KULTURCENTER,
Bispebjerg Bakke 6, 1. sal

Maden afhentes af Stig hos Slagter Broe, Gentoftegade 6, Gentofte. Menuen er en FORÅRSBUFFET med 3 retter og vi har forhandlet os til en pris
på 295 kr pr person. Hertil diverse på 10 kr pr person.

MENUEN: ( incl. brød ):

  • FORRET:
    BROE´S moderne rejecocktail.
  • HOVEDRET:
    HELSTEGT KALVEFILET, smurt med estragonsennep og tomat/hvidløgstapenade – hertil SOMMER-KARTOFFELSALAT med ærter, forårsløg og peberod samt ASPARGESSALAT med nye gulerødder og TOMATSALAT med dressing.
  • DESSERT:
    OSTE MED sødt og sprødt.

Den samlede pris på 305 kr pr person, indbetales SENEST MANDAG d. 30 MAJ
KL 12, VED:

  • 1) Bankoverførsel til Reg. nr. 5501, Konto nr. 5494327416, navne i kommentarfelt, eller via
  • 2) Mobilpay til 29 24 49 27, navne i kommentarfelt.

INDBETALINGEN GÆLDER SAMTIDIG SOM TILMELDING TIL FÆLLESSPISNINGEN. HUSK, SELV AT MEDBRINGE DRIKKEVARER, DOG POSTEVAND UNDTAGET.

PS: Desværre kunne Bjørn Nørgaard ikke deltage denne gang.

Mange hilsner med håb om stort fremmøde ❤
på Initiativgruppens vegne
Bente Hunding



60-plus-forårsfællesspisning i 2022

Beboerne Posted on 2022-04-09 10:11:17

Kære alle 60 plussere på Bispebjerg Bakke

Initiativgruppen har været samlet for at planlægge fællesspisning, som heldigvis, nu igen kan lade sig gøre.

Vi har forsøgt at invitere Bjørn Nørgaard til spisningen, men det er endnu ikke faldet på plads. Så måske kommer han, måske ikke!

Vi vil nemlig gerne introducere en ny mulighed for at etablere seniorfællesskab i eksisterende boligforeninger. Mere om dette på fællesspisningen.

Fællesspisningen er planlagt til TORSDAG d. 2. JUNI 2022 kl 18.
Spisningen foregår i Bispebjerg Kulturcenter, 1. sal, Bispebjerg Bakke 6.

Maden bliver leveret fra Slagter Bro, Gentofte og prisen bliver ca 400kr pr person
Nærmere om menuen senere.

Indtil videre beder vi jer NOTERE datoen og der vil komme mere info i begyndelsen af maj måned med tilmelding og betaling.

Indtil da, ønsker vi jer alle en god påske og et godt forår.

På gruppens vegne
Bente Hunding 26B

Gruppen består endvidere af:
Hanne Simonsen, 18A
Marianne Vermehren, 18D
Marianne Ingvartsen, 18G
Aase Fridorf, 22 F
Marianne Ritschel, 22 E



« ForrigeNæste »