Blog Image

Bispebjerg Bakkes Beboerblog

Velkommen til ...

Bispebjerg Bakkes Beboerblog. Her er opslag fra Beboerrepræsentationen, Inspektøren, udvalg m.m.

Børne-Nyttehaver

Beboerne Posted on 2021-03-10 19:43:19

Kære naboer

Her en mulighed for at dit barn/børn (op til 17år) – der bor her på Bakken — kan få et eget lille stykke nyttehave, hvor de kan prøve at dyrke jordbær, ærter eller hvad de måtte have lyst til – og helt og holdet på deres egen præmisser.

Her sender du dit ønske om børne-nytte-have (deadline 18/3): https://forms.gle/YQs8ofTTtqYpXoQ5A

Du får vejledning i hvad du kan dyrke i en plante-palle som du får stillet til rådighed. Du skal selv:

– Så dine planter i plante-pallen.

– vande og passe din planter

– være med til at holde Børne-Nyttehave-området pænt og fri for ukrudt og affald.

Hvert enkelt barn, får deres egen palle at dyrke i og passe og vande. Børn fra 10 år og op, behøver ikke at have forældre med.

Fordelen ved dyrkning i træpalle er at:
A) presenningen holder på vandet – så der skal ikke vandes så ofte.
B) der kan dyrkes på skråningen.
C) Der dannes meget lidt ukrudt i en træpalle – og er derfor et rigtigt godt udgangspunkt for børn at starte med.

Hvornår: Tilmelding kan ske fra nu og frem til 18/3. Vi starter rigtigt op omkring Påske – afhængigt af vejret. Du kan med fordel begynde at forspirre nogle planter indendørs i vinduet.

Såning: når frosten er af jorden – en gang efter Påske.

Dette er et tilbud til børn her på Bakken så de kan afprøve at have deres helt egen lille nyttehave som de får ansvaret for at passe – for et år ad gangen.

T.O. Arealet er afskærmet ud mod banelegemet af et trådhegn og stort brombærkrat.

Har du spørgsmål – så skriv endelig til bo.stampe@gmail.com



Jeg søger tilfredse lejere

Beboerne Posted on 2021-03-04 08:20:12

Jeg har fået en forespørgsel fra Munkeruphus:

Udstillingsstedet Munkeruphus åbner i maj første udstilling om Bjørn Nørgaards arkitektoniske arbejder igennem hans livslange virke. I den forbindelse produceres der en lille formidlingsfilm, hvor Bjørn Nørgaard interviewes om sit arbejde med arkitektur, og hvor vi også gerne vil have optagelser med fra hovedværket Bispebjerg Bakke. I den forbindelse vil vi gerne have mulighed for optagelser både indenfor og udenfor, og også meget gerne inde i et par lejligheder for at se hvordan de bebos idag, og evt. spørge beboerne om, hvordan det er at bo i boligbebyggelsen Bispebjerg Bakke. Mere info om Munkeruphus og udstillingenwww.munkeruphus.dk

Mange gode hilsener og tak

Line

Line Kjær

Kunstnerisk leder
Mobil: +45 2636 7939

M U N K E R U P H U S
Munkerup Strandvej 78
3120 Dronningmølle

Kontakt mig, hvis dette har jeres interesse.

Ørni



Vask af vinduer

Beboerne Posted on 2021-02-25 13:54:51

Hej naboer

Har for første gang vasket mine vinduer med vores fælles vindues-kit og teleskopstang, udendørs i en høj 1.sals lejlighed. Jeg brugte ca 30min på de 2 karnapper, resultatet blev ikke prof – men acceptabelt. Sættet lånes via vores udlånsordning her: https://blog.bispebjergbakke.net/udlaansordning/

Blot til fælles orientering hvis du også skulle få mod på gør-det-selv-vinduesvask 😉

Vh Bo



Besøg af Ren Cykel

Beboerne Posted on 2021-01-19 19:41:37

Hej bakkeboere 🙂

På min arbejdsplads fik vi jævnligt besøg af Ren Cykel, der tog sig kærligt
af vores cykler, mens vi arbejdede. Nu hvor mange arbejdspladser er lukket
ned, tilbyder Ren Cykel at komme ud til boligforeninger.

Og vi er et par stykker med cykler, der har behov for et tjek, så vi har
aftalt med dem, at de kommer og besøger os. De kommer torsdag den 28. januar, og holder ud for 18L.

Hvis du er interresseret, kan du booke her: www.rencykel.dk/booking (skriv
Bispebjerg Bakke i feltet med “virksomhed/weekendområde”).

Se mere i dette facebook event: https://fb.me/e/1PSkkd3vF

Bedste hilsner
Flemming, 18N



Forundersøgelser Lersø Skybrudsprojekt

Beboerne Posted on 2021-01-08 19:12:03

Lone Larsen videresender mail om forundersøgelse i Lersøparken til generel orientering:

Date: ons. 16. dec. 2020 kl. 10.56
Subject: forundersøgelser /geotekniske boringer i Lersøparken
Fra: Tanja Møller Jensen

Kære alle i følgegruppen

Til orientering vil de geotekniske boringer blive udført i uge 4 2021.
Boringerne har til formål at afklare hvor højt grundvandet står i parkens
nederste del. Dette er vigtig viden, der er afgørende hvor dybe bassinerne
kan blive.

Nederst i mailen kan I se et kort som viser der hvor prøveboringerne skal
udføres. Boringerne kommer til at stå i ca. et år og er placeret så de
kommer til genere fodboldspillet mindst muligt.

Boreriggen fylder ikke meget mere end en stor bil (den er på larvefødder),
men den har en arm, der i funktion rækker højt og langt. Da vi regner med
at bruge stien ved Boldklubbens klubhus som adgangsvej, er vi særligt
opmærksomme på at undgå konflikter med helikopteren og ambulancen.



Lersø Skybrudsprojekt

Beboerne Posted on 2020-12-11 21:40:08

Jeg vedlægger her referat fra et møde den 2. december 2020 i en følgegruppe om Lersø Skybrudsprojekt og en kunstgræsbane:

På kommunens budget for 2021 er der afsat 0,2 mio. kr. til at belyse mulighederne for at konvertere en græsplæne til en 11-mands kunstgræsbane i Lersøparken. Projektet vil blive sendt i høring.

Det fremgår, at: “Da der ingen infill er, vil der ingen spredning være af gummigranulat”. Der indgår også lysmaster i ansøgningen til Fredningsnævnet. Det fremgår også, at:” Selv om typer af kunstgræs er forbedret, så vil der stadig være plastik, som havner de forkerte steder”.

Jeg kan tilføje, at EU er i gang med at skærpe kravene til polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er) i granulat og flis som fyld i kunstgræsbaner eller i løs form på legepladser og til sports anvendelser.

Lone Larsen



Nye måder til 60plus-samvær

Beboerne Posted on 2020-11-13 07:29:14

Kære alle 60plussere

Vi i ” Initiativgruppen” har været samlet til et lille møde. Vi er meget kede af, at vi har måttet aflyse vores planlagte fællesspisning i november måned.

Derfor har vi lagt vores hoveder i blød for at finde på mulige alternativer.

Vi har besluttet at opstarte og afprøve følgende 3 aktiviteter for dog at
kunne mødes i mindre grupper på kryds og tværs:

  • Gåture rundt i Lersøparken. Ca. 1 gang pr måned, en onsdag eller torsdag formiddag kl 10. Uden tilmelding.
  • Kaffeslabberas i små grupper hos hinanden på skift. Der aftales en eller to datoer og der vil ske fordeling i grupperne ved lodtrækning. Med tilmelding.
  • Besøg på Biblioteket på Rentemestervej til Læseklub for Seniorer. Datoer aftales fra gang til gang, men det foregår altid onsdag eftermiddage.


Meld meget gerne tilbage til Bente, hvis I er interesserede til at deltage i en, eller flere af disse nye tiltag.

Mange hilsner fra INITIATIVGRUPPEN
Bente



Juletræstænding lør 28/11

Beboerrepræsentationen Posted on 2020-11-12 05:40:57

Fællessang fra altaner og køkkenvinduer – vi starter kl 16:30

Kære naboer

Traditionen tro fejrer vi tænding af vores juletræ. I år bliver det på en ny måde – vi synger med afstand.

Vi synger:
1. Et barn er født i Bethlehem
2. Juletræet med sin pynt
3. På loftet sidder Nissen
4. Højt fra træets grønne top

For familier uden udsigt til juletræet ( fx18L, 18M, 18N osv) afmærker vi ståpladser på græsplanen med 5 meters afstand. Skriv gerne til os på br@bispebjergbakke.net hvis I ønsker en plads på græsplænen – således vi ved hvor mange pladser vi skal mærke op.

Der bliver, grundet omstændighederne, desværre ingen dans om træet, fælles gløgg eller æbleskiver i år.

De bedste hilsner
BBR



« ForrigeNæste »