Blog Image

Bispebjerg Bakkes Beboerblog

Velkommen til ...

Bispebjerg Bakkes Beboerblog. Her er opslag fra Beboerrepræsentationen, Inspektøren, udvalg m.m.

Åbning af vildnis og fællesarealer på søndag kl. 10:30

Beboerrepræsentationen Posted on 2021-04-22 23:04:35

Kære naboer

Så er det på søndag, vi arrangerer fælles åbningsdag af vildnisset og vores fællesarealer.

Vi opdeler os i forskellige arbejdsgrupper, når vi mødes. Der vil blive serveret varm chokolade til det arbejdende folk. Med stor tilslutning håber vi, at kunne være færdige lidt over middag.

På gensyn

BBR



Åbning af vildnis og fællesarealer flyttes til søn 25/4 kl 10:30

Beboerne Posted on 2021-04-10 21:35:23

Kære naboer

DMI varsler rigtig vådt vejr i morgen. Derfor har vi besluttet at flytte den traditionsrige fælles-åbning til søndag 25/4 kl 10:30 hvor vi håber på dejlig tørvejr og måske også nogle grader varmere temperaturer.

og stor tak til den/de venlige sjæle der har ryddet så fint op i det fælles skur i vildnisset 🙏

Vi håber at se mange om 14 dage til et par hyggelige timer i vildnisset.

mvh BBR



Overvågning af skurby

Beboerne Posted on 2021-04-08 12:42:14

Jeg har fået henvendelse fra nogle bekymrede lejere om den overvågning, der er blevet opsat. Jeg kontaktede derfor Arkil, der står for pladsen.

De bekræftede, at det kun er indenfor hegnet, der kan ses billeder, og jeg fik følgende mail fra firmaet der udfører overvågningen:

Dan Sørensen / Video-overvaagning:

Bekræfter hermed, at video kameraer kun bliver brugt til lovlige formål, som er at overvåge den lukket byggeplads.

Video kameraer vil aldrig blive brugt til andet, og der er ingen personer andet ind en medarbejder i Video-overvaagning og Politiet der har adgang til dette.

Mvh Dan Sørensen

Video-overvaagning

CVR-nr.: 37399698
Tlf.: +45 42 71 77 23
dan@video-overvaagning.com

Mvh.
Ørni



Angående vores kære skur-og lagerplads

Beboerne Posted on 2021-03-29 09:45:56

Som man kan se, er der blevet opsat lysregulering og skilte om beboerkørsel. Jeg har endnu ikke fået nærmere om deres arbejdstider.

Vi vil holde øje med kørslen inde på vores område, da vi muligvis må lave nogle fartnedsættende vejbump, da der sikkert kommer mere kørsel i den stejle nedkørsel.

Ørni



Åbning af vildnis og fællesarealer søn 11/4 kl 10:30

Beboerne Posted on 2021-03-27 15:51:37

Kære naboer

Vi er blevet foreslået at den traditionsrige åbning kan ske i mindre grupper således at forsamlingsforbuddet respekteres.

Vi håber at vejret holder tørt søn 11/4 hvor vi kan mødes og åbne vores skønne område. Kom gerne hele familier – I vil komme i samme gruppe. I løbet af dagen vil der blive serveret varm chokolade til det arbejdende folk. Vi håber på stort fremmøde således vi kan komme i bund med hele vores unikke udearealer.

Medbring gerne havehandsker. Vi udlevere plastik handsker til alle der måtte ønske.

God Påske til alle

BBR



Forårsnyt fra BBR

Beboerrepræsentationen Posted on 2021-03-24 13:37:03

Kære naboer

Dagene er tiltaget med mere end 5 timer, solen skinner mere, forsamlingsforbuddet er hævet til 10 udendørs og Påsken står for døren. Der er meget at se frem til ☀️

Alt i alt håber vi at det snart bliver muligt at holde den traditionsrige åbningsdag af vildnisset og senere afholde Generalforsamling, Loppemarked og Beboer-sommerfest i år 🤞

Planlægning af både loppemarked og beboerfest er tidskrævende og derfor håber vi at mange af jer har lyst og overskud til at medvirke til afholdelse af disse arrangementer – såfremt det bliver muligt. Send os meget gerne en mail på br@bispebjergbakke.net hvis du vil give en hånd med ved et af disse arrangementer.

BBR følger løbende restriktionerne og håber på snarlig fælles åbningsdag i vildnisset og vil om muligt indkalde til GF i kulturhuset.

OBS booking af det 20 personers partytelt i vildnisset er igen muligt. Vigtigt at alle forsamlingsforbud løbende respekteres – i skrivende stund max 10 personer udendørs. Se nærmere i vores udlånsordning.

Mange forårs-hilsner

BBR



Skurby og lagerplads på Bispebjerg Bakke

Beboerne Posted on 2021-03-23 08:58:42

Jeg har fundet frem til nogle foreløbige oplysninger om skurbyen på Bispebjerg bakke.

Det drejer sig om et stort vejarbejde på Tagensvej 186 – 195 ,som er sat fra nu til april 2022.

Da det er Hofor der står som bygherre tvivler jeg på den tidsplan.

Der er etableret skurby og lagerplads på Bispebjerg bakke ud for 18 E – 18 L

Mulig tidsrum for gravearbejde er 7:00 – 19:00 , så der må regnes med aktivitet i skurbyen før og efter dette tidsrum

Jeg har ikke fået nogen besked fra kommune eller Hofor, men har kontaktet kommunen for en forklaring.

Når jeg ved noget mere vil jeg skrive information her på siden

Hilsen Ørni



60plus-gåture

Beboerne Posted on 2021-03-12 20:45:49

Kære 60plussere

Her er datoer for vores gåture til og med juli måned. Vi går fortsat hver 14. dag og mødes kl. 10 ved vendepladsen ved storskrald.

Allerede planlagte datoer:

Torsdag D. 18. marts
Onsdag D. 31. marts
Onsdag D. 14. april

Nye datoer:

Torsdag 29. april
Onsdag 12. maj
Torsdag 27. maj
Onsdag 9. juni
Torsdag 24. juni
Onsdag 7. juli
Torsdag 22. juli

Mange hilsner
Bente og Marianne R



« ForrigeNæste »