Lejlighed
Beboerne Posted on 2024-06-17 11:18:12- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=1196
Bakkens loppemarked 17. august 2024
Beboerne Posted on 2024-06-16 19:56:14Så er det snart tid til årets hyggeligste dag: Bakkens loppemarked!
Det foregår lørdag 17. august kl. 10-16 på plænen ved legepladsen.
Kom og køb naboernes lopper! Der er hoppeborg, gratis øl og sodavand, gratis slushice og popcorn, samt mulighed for at grille sit eget medbragte kød og tilbehør. Beboerrepræsentationen står for lidt ketchup og tilbehør.
Inviter venner og familie til en hyggelig dag i solen. Ved heldagsregn aflyser vi. Grillen er klar ca. kl. 12.
Vi har brug for frivillige til at give en hånd med i boderne og med at flytte grillen op. Skriv til br@bispebjergbakke.net. Så får du en time, hvor du skal skænke slushice eller lange popcorn over disken.
Som noget nyt søger vi også et par frivillige, som kan hjælpe med oprydning kl. 16. Så bliver vi hurtigt færdige.
Vi glæder os til at se jer alle, så sæt kryds i kalenderen allerede nu!
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=1193
Fællesspisning 60-plus 30. maj 2024
Beboerne Posted on 2024-04-22 22:34:18Kære 60-plussere på Bispebjerg Bakke
Som I alle ved, er der fællesspisning
30. maj 2024 klokken 18:00
Spisningen holdes hos Wanda Thorsøe, Bispebjerg Bakke 22 F, 3. tv.
Menuen:
Forret: Varmrøget laks med rørt creme fraiche og brød.
Hovedret: Kalvesteg og unghane med ristede små kartofler, kold bearnaisecreme, sprød grøn salat og en fyldig salat.
Dessert: Kraftig chokoladekage med cremet karamel og frysetørrede hindbær.
Husk: I skal selv medbringe drikkevarer, dog ikke postvand.
Aftenen slutter klokken cirka 22:30.
Prisen bliver 207,- kr pr. person, der indbetales senest den 8. maj klokken 12 ved enten
1) Bankoverførsel til registreringsnummer 5501, kontonummer 54 94 327 416 (husk navne i kommentarfelt).
eller
2) Via MobilePay til 29 24 49 27 (husk navne i kommentarfelt)
Indbetalingen gælder som tilmelding.
Mange hilsner på planlægningsgruppens vegne
Bente Hunding
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=1165
Hjertestarter opsat
Beboerne Posted on 2024-04-09 20:54:17Nu er hjertestarteren kommet op.
Skabet sidder til venstre for døren ind til genbrugsrummet, og skabet er altid uaflåst. Når man åbner det, kommer der en hyletone, men hvis man har brug for hjertestarteren, skal man bare ignorere hyletonen, gribe hjertestarteren og bringe den derhen hvor der er brug for den. Den instruerer selv om hvad man skal gøre, når man åbner den.
På beboermødet i september var der røster fremme om at det ville være godt hvis hjertestarten var placeret midt i bebyggelsen, fx på en pæl ved ladestanderne. Det er imidlertid ikke samme slags strøm der bruges til biler (vist jævnstrøm) og hjertestartere (vist
vekselstrøm), og det er afsindigt dyrt at få trukket kabler ud til fritstående steder. Som det vist også kom frem på beboermødet, ønsker Bispebjerg Bakke I/S ikke at der sættes noget op på selve bygningen. Derfor blev det til placeringen på genbrugsbygningen.
I januar var vi en 10-stykker der blev udlært i at bruge den. Der kommer et nyt kursus næste vinter, og man kan også have brug for genopfriskning. Jeg melder ud når tiden nærmer sig.
Elisabeth (18M)
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=1159
Planlægning af fællesspisning 60-plus
Beboerne Posted on 2024-03-08 07:18:27Kære 60plussere på Bispebjerg Bakke
Foråret er nu endelig på vej. Det betyder, at det er tid til at planlægge fællesspisningen i maj måned.
Fællesspisningen finder sted:
Torsdag den 30. maj 2024, klokken 18
Spisningen finder sted hos Wanda Thorsøw, Bispebjerg Bakke 22F, 2.tv. Vi er rigtig glade for, at Wanda tilbyder os denne mulighed.
Planlægningsgruppen består af:
- Lone Larsen
- Finn Bo Frandsen
- Marianne Ritschel
- Wanda Thorsøe
- Janne Dannerup og Bente Hunding
Der vil på et senere tidspunkt komme flere oplysninger om bl. a. menu, tilmelding og betaling.
Med forårshilsner på gruppens vegne
Bente Hunding
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=1149
Vildnissets åbning 2024
Beboerne Posted on 2024-02-23 19:26:40Søndag d. 7. april 2024 kl. 10:30 afholdes Vildnissets åbning!
“Vildnissets åbning” er en dag, hvor vi sammen rydder op, samler skrald, laver små-reparationer, rydder op i skuret, fjerner ukrudt, og hvad der ellers er brug for på vores skønne, grønne fællesarealer.
Vi opdeler os i forskellige arbejdsgrupper, når vi mødes. Børn og voksne i alle aldre er velkomne. Der vil blive serveret varm kakao til alle.
Med stor tilslutning håber vi at kunne være færdige lidt over middag.
Sæt kryds i kalenderen!
På gensyn
VH. Bente, Julie og Ronja
PS.: Ved meget dårligt vejr rykker vi arrangementet til en anden dag.
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=1132
Hjertestarter
Beboerne Posted on 2024-01-18 20:48:52Vi har fået den nye hjertestarter, og den står foreløbig hos mig i 18M, 1.th. Tillige har vi haft det første af tre årlige hjertestarterkurser (nye deltagere kan komme til om et år).
Hjertestarteren kommer sandsynligvis til at stå i et skab på en pæl ved ladepladsen til el-biler (midt i anlægget). Men placeringen skal lige forhandles færdig med Bispebjerg Bakke I/S, og så skal frosten gå af jorden for at pælen kan graves ned – hvis den altså kommer til at stå der.
Mange hilsener
Elisabeth
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=1119
Lejlighed til leje
Beboerne Posted on 2023-12-18 10:22:45- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=1112