Ledigt lejemål i 22 E, 2. th.
Beboerne Posted on 2023-07-24 10:21:15- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=978
Fællesspisning 60-plus 25. maj 2023
Beboerne Posted on 2023-04-20 21:39:10Kære alle 60 plussere!
Så er det endelig blevet FORÅR og tid til årets første fællesspisning. Vi har glædet os, for det er jo længe siden, at vi spiste Mortens And sammen.
Fællesspisningen i maj finder sted hos Stig og Anja i nr. 18 D, 2.th
Torsdag den 25. maj 2023, klokken 18
Menuen er:
Forret: Røgsaltet laks med brød og smør.
Hovedret: Kalvefilet med sommerkartoffelsalat, aspargessalat med nye gulerødder, sprød sommersalat samt ramsløgsaioli og dijoncreme.
Dessert: Sødt …
I bydes velkomne med et glas bobler og der bliver mulighed for en hurtig, kort præsentationsrunde. Aftenen afsluttes ved 22.30-tiden.
Pris for deltagelse bliver kr. 303,- pr. person, der indbetales SENEST d. 15. maj klokken 12 ved enten
1) bankoverførsel til reg. nr. 5501, konto nr. 54 94 327 416 (husk navne i kommentarfelt)
eller
2) via MobilePay til 29 24 49 27 (husk navne i kommentarfelt)
Indbetaling gælder som tilmelding!
Husk som sædvanligt: At medbringe egne drikkevarer til maden!
Mange hilsner på Initiativgruppens vegne
Bente Hunding
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=953
Havedag 26. marts 2023 – ny sæson
Beboerne Posted on 2023-03-13 20:32:52Hej alle i Havelauget.
Så er den nye sæson begyndt og jeg vil derfor gerne invitere jer til en fælles havedag
søndag d. 26. marts 2023, kl 11.00. Jeg kan desværre ikke selv før.
Jeg tænker, vi mødes hos mig først og derefter går haverne igennem, da der er ting, der er
kommet op i løbet af efteråret og vinteren som skal stemmes om og aftales.
Først vil jeg meddele den triste nyhed, som mange af jer måske allerede ved er, at Bo er
flyttet. Anden del er, at der stadig står en del på ventelisten, så det kan derfor blive nødvendigt at dele de haver op, hvor nogle af jer teknisk set har 2 lodder.
Er der nogle af jer som kunne tænke sig at bytte haver internt eller melde sige ud af
havelauget?
Punkterne og arbejdsopgaver der skal stemmes/ tales om:
- Børnehaverne – om de ikke ville være mere gavnlige at tilbyde folk, der gerne vil i havelauget (dette betyder ikke, at de kun får disse muligheder. De vil blive tilbudt alle mulighederne, også de haver som lige nu er 2 slået sammen). Børnehaverne ser ikke ud som om at de er blevet brugt. (Haverne er foran byg 26. Jeg vil referere til dem som Skråning 2, indtil vi kan komme op med et bedre navn. Hvis vi er enige i dette, skal vi også have aftalt, hvor mange haver der skal være dernede.
- Andre ideer til Skråning 2 er en fælles så-station, skur og et slags vild/ insektområde.
- Der er kommet et forslag om, at vi alle skal have et fælles område til at gøre det en endnu bedre oplevelse at have en have. For eksempel at én person har ansvaret for redskaber, en anden for vandtanken osv.
- En anden ide, som der er en der kom med, er at bruge Ronjas gamle have på skråningen til at bygge et redskabsskur eller lignende til vores redskaber, potter osv. Denne have er nemlig meget mørk og det kan være svært at dyrke noget der.
- På skråningen er brombærrene langs stien ved at tage over, så det ville være rigtig dejligt, hvis vi kunne få strammet dem op af hegnet, eller klippet helt væk, hos jer der ikke vil have dem. Gangen er selvsagt et fællesområde og vi skal hver især sørge for, at der god plads til at kunne komme forbi.
- Noget Bo ofte stod for var at hente kompost jord. Er der en eller flere der kunne tænke sig denne opgave, eller hvordan skal vi fortsætte?
- Trapperne både ved Skråning 1 og 2 er begyndt at falde sammen. Er der én eller flere der kunne tænke sig denne opgave?
- Er der én der vil fylde vandtankene?
- Én der vil rense og slibe værktøjet/redskaberne?
- Generelt oprydning og ukrudtsfjernelse evt. beskæring af træer og buske (alle).
Hvis der er andet I gerne vil have taget op til havedagen, er I velkommen til at skrive det til
mig, eller bare nævne det på dagen.
Jeg håber, at se en masse af jer. I må meget gerne melde tilbage, om I kan komme eller ej,
om I vil beholde jeres haver, evt. hvilke holdninger I har til punkterne ovenover og evt. hvilke arbejdsopgaver, I gerne vil hjælpe til med.
Rigtig god sæson til jer alle.
Mvh
Christine (22E, 2. th)
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=933
Vigtig information til 60-plus
Beboerne Posted on 2023-03-01 20:20:57Kære alle i 60-plus gruppen.
Som I alle ved, afholdt vi i 60-plus-gruppen vores 5 års-jubilæum med fællesspisning i Bispebjerg Bakkes Kulturcenter Mortens Aften.
Vi har i Initiativgruppen været sammen for at evaluere og planlægge fremad. I den forbindelse har vi, naturligt nok, måttet konstatere, at vi i gruppen (ligesom 60-plus) er blevet 5 år ældre. Selv nærmer jeg mig de 76år som den yngste i gruppen. Det betyder, at vi må være ærlige og indrømme, at vi ikke længere magter det samme som før.
Vi er i Initiativgruppen rigtig glade for, at både Marianne Ritschel og Janne Dannerup har givet tilsagn om at hjælpe os på “selve” fællesspisningerne. Stig Normann har hjulpet med at hente den bestilte mad.
Men – vi har brug for mere hjælp. Det kunne være:
- At nogle 60-plussere melder sig ind i Initiativgruppen.
- At flere 60-plussere tilbyder hjælp på selve fællesspisningerne til bl. a. bord- og stoleopstilling og nedtagning, slutarbejde i køkkenet og slutrengøring.
- At der ved hver fællesspisning uddelegeres praktiske opgaver til alle deltagere.
- At der tilkøbes hjælp til f. eks. slutrengøring og praktisk hjælp under aftenens arrangement.
Vi planlægger næste fællesspisning til en torsdag aften i maj måned 2023.
Derfor har vi brug for jeres tilbagemeldinger/respons SENEST 20. marts 2023.
Mange forårshilsner på Initiativgruppens vegne
(Hanne S., Marianne I., Marianne V,. Aase F.)
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=926
60plus-gåture
Beboerne Posted on 2022-12-30 16:39:10Kære 60plusser
Her er datoer for vores gåture indtil sommer 2023. Vi går fortsat hver 14. dag
og mødes kl. 10 ved vendepladsen ved storskrald.
torsdag 5. januar
onsdag 18. januar
torsdag 2. februar
onsdag 15. februar
torsdag 2. marts
onsdag 15. marts
torsdag 30. marts
onsdag 12. april
torsdag 27. april
onsdag 10. maj
torsdag 25. maj
onsdag 14. juni
torsdag 29. juni
onsdag 12. juli
Jeg ønsker alle et godt nytår og tak for det gamle.
Kærlig hilsen Marianne R.
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=881
Program for 60-plus-fællesspisning Mortens aften
Beboerne Posted on 2022-10-25 22:27:24Kære alle 60 plussere!
Håber, at I nød den smukke AKVAREL, som Marianne I havde malet til appetitvækkeren til Mortens Aften arrangementet.
Hermed flere detaljer om:
FÆLLESSPISNINGEN
TORSDAG D. 10. NOVEMBER 2022 KL 18
BISPEBJERG KULTURCENTER
Bispebjerg Bakke 6, 1. sal
Vi har søgt og fået tilsagn om et tilskud på kr. 5000,00 til arrangementet fra BISPEBJERG BAKKES Beboerrepræsentation i anledning af 60 plus gruppens 5 års jubilæum.
Derfor kan Mortens Aften fællesspisningen gennemføres for KUN kr. 125,00 pr person.
AFTENENS PROGRAM
Kl. 18 – 18.30:
VELKOMST OG OPLÆG VEDR.” PROJEKT OMRÅDEFORNYELSEN BISPEBJERG BAKKE” V/ RIKKE LEQUICK LARSEN FRA KK´S TEKNIK-OG MILJØFORVALTNING.
Kl. 18.30 – 20:
FORRET: LAKSETATAR OG HOVEDRET : MORTENS AND MED TILBEHØR NYDES.
Kl. 20 – 20.30:
VI SYNGER ET PAR SANGE.
Kl. 20.30:
DESSERT: NØDDE-FRAGILITE, EFTERFULGT AF HYGGELIGT SAMVÆR TIL KL. CA. 22.
Vi har fået 21 foreløbige tilsagn om deltagelse, men der er plads til FLERE deltagere fra 60-plus gruppen.
PRIS for deltagelse er 125,00 kr pr. person, der indbetales senest d. 2. november kl. 12 ved
1) enten BANKOVERFØRSEL TIL REG. nr. 5501, konto nr. 5494327416 (husk navne i kommentarfelt)
2) eller via MOBILEPAY TIL 29 24 49 27 (husk navne i kommentarfelt)
INDBETALINGEN GÆLDER SOM TILMELDING!
HUSK SOM SÆDVANLIGT: AT MEDBRINGE EGNE DRIKKEVARER TIL FESTEN, DOG POSTEVAND UNDTAGET!
Mange hilsner med håb om stort fremmøde
På Initiativ-gruppens vegne
Bente Hunding
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=863
60-plus-fællesspisning Mortens aften 10. november 2022
Beboerne Posted on 2022-10-02 10:24:30Fællesspisningen afholdes i Kulturhuset Bispebjerg Bakke 6 kl. 18.00-22.00.
I anledning af at 60plus gruppens 5 års jubilæum har vi ansøgt bestyrelsen om et tilskud til afholdelse af fællesspisningen.
Som datoen indikerer holder vi en Mortens aften med tre-retters menu bestående af til forret laksetatar, til hovedret Mortens and med alt tilbehør og til dessert nøddefragelité.
Vi håber, at alle 60plus’ere vil deltage og fortsat støtte ideen om to fællesspisninger om året. På grund af det omtalte tilskud reduceres prisen for deltagelse i forhold til tidligere år. Vi skønner, at prisen bliver ca. kr. 150,00 pr. person. For at kunne afslutte bestilling af mad mv. vil vi være glade for en tilbagemelding om jeres deltagelse inden den 14. oktober 2020, hvorefter vi udsender oplysning om.
Med venlig hilsen
På vegne af Initiativgruppen
(Bente, Marianne R, Marianne V, Hanne og Aase)
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=854
Gåture for 60-plus
Beboerne Posted on 2022-06-29 22:10:07Efter sommerferien starter gåturene igen og her er de nye datoer. Vi går
fortsat hver 14. dag skiftevis onsdag og torsdag – og mødes kl. 10 ved
vendepladsen ved storskrald.
onsdag 3. august
torsdag 18. august
onsdag 31. august
torsdag 15. september
onsdag 28. september
torsdag 13. oktober
onsdag 26. oktober
torsdag 10. november
onsdag 23. november
torsdag 8. december
onsdag 21. december
Jeg håber, vi ses og ønsker en dejlig sommer til alle.
Mange hilsner
Marianne Ritschel
- Kommentarer(0) https://blog.bispebjergbakke.net/?p=835