Nu har alle beboere mulighed for at blive hønseluftere!

Det er sådan, at hønsene kun må være udenfor hønsegården når det er dagslys, og når der er mennesker i Vildnisset – ellers kan ræven nemlig finde på at komme. Lige nu er det sådan, at de fem husstande i hønselauget sørger for at “lufte” hønsene hver eller hver anden dag – men det kan vi ofte kun gøre i kort tid, især i denne tid hvor det bliver tidligt mørkt. Så vi vil gerne inviterer jer til at blive hønseluftere, så flere kan hjælpe hønsene med at få lidt frihed, og så flere kan føle tilhørsforhold til hønsene.

Som hønselufter får du koden til hønsegården, og kan dermed lukke hønsene ud og ind af hønsegården når du er i vildnisset.Du får en kort skriftlig intro (med mulighed for fysisk intro) til hønsene, og de metoder man skal bruge for at lokke dem ind i hønsegården.Som hønselufter har du IKKE ansvar for at muge ud eller fodre hønsene, og du må heller ikke tage deres æg. Alt dette sørger hønselauget for.

Interesseret? Skriv en mail til Ronja på ronjamannov@gmail.com senest søndag d. 2/1, så får alle interesserede tilsendt info herefter.