Kære naboer
Dagene er tiltaget med mere end 5 timer, solen skinner mere, forsamlingsforbuddet er hævet til 10 udendørs og Påsken står for døren. Der er meget at se frem til ☀️
Alt i alt håber vi at det snart bliver muligt at holde den traditionsrige åbningsdag af vildnisset og senere afholde Generalforsamling, Loppemarked og Beboer-sommerfest i år 🤞
Planlægning af både loppemarked og beboerfest er tidskrævende og derfor håber vi at mange af jer har lyst og overskud til at medvirke til afholdelse af disse arrangementer – såfremt det bliver muligt. Send os meget gerne en mail på br@bispebjergbakke.net hvis du vil give en hånd med ved et af disse arrangementer.
BBR følger løbende restriktionerne og håber på snarlig fælles åbningsdag i vildnisset og vil om muligt indkalde til GF i kulturhuset.
OBS booking af det 20 personers partytelt i vildnisset er igen muligt. Vigtigt at alle forsamlingsforbud løbende respekteres – i skrivende stund max 10 personer udendørs. Se nærmere i vores udlånsordning.
Mange forårs-hilsner
BBR